3 tegn på du har brug for et nyt logo (og hvorfor du skal tage det alvorligt)

Dit logo er din identitet. Eller, det hjælper dig i hvert fald med at udtrykke den.

Ofte er dit logo noget af det første en potentiel kunde eller samarbejdspartner ser, eller måske en forbipasserende bilist.

Du vil gerne udtrykke det rette med dit logo, men dine venner og kolleger har en masse meninger om hvordan det ser ud. Jeg har hørt det før.

“Det ser lidt outdatet ud” eller “jeg kan ikke se hvad det forestiller”.

Klassisk.

Her er 3 af de hyppigste tegn på, at du har brug for et nyt logo, og hvorfor du skal tage det alvorligt

1. Logoet blev sidst opdateret i 1900-grønlangkål

Det her er en af de hyppigste årsager til nye logoer.

Virksomheder kan ændre sig helt utrolig meget over tid. Folk skifter pladser, bliver ældre, ændrer smag, og måske ændrer virksomheden endda udbydelser.

Men hvad med logoet og den visuelle identitet? Skal den efterlades i støvet?

Nej. Det er dit visuelle udtryk, der skal have samme modernisering som du skal.

Et opdateret udtryk skaber troværdighed og tillid. Det sørger for, at modtageren har lettere ved at afkode hvad du laver, og hvis det er virkelig godt, hvordan.

Sørg altid for, at hvis du ændrer dig drastisk, så skal dit logo og identitet også.

2. Det er alt for kompliceret og abstrakt

Måske har dine kolleger eller venner spurgt hvad dit logo forestiller.

Øv, den var ikke god.

Et logo er til for at skabe mening. Ikke undren. Derfor er en af de vigtigste kvaliteter dit logo skal have, enkelthed.

Det skal være så enkelt, at hjernen lynhurtigt afkoder hvad det er. Et godt eksempel her, er Apple. Det er lynhurtigt afkodet, at du kigger på et æble. Der er taget en bid af det i højre side.

Måske kan du endda se det for dig, i dit indre øje lige nu?

Det er et godt tegn.

Sørg for, at dit logo er let at afkode, og lynhurtigt leder tankerne det rette sted hen.

3. Dit logo er misvisende

Måske har du oplevet, at dit logo er blevet misforstået. At det har ledt tankerne et helt andet sted hen, eller bare ikke har givet mening for beskueren.

Surprise, det er heller ikke et godt tegn. Det burde fortælle dig, at det ikke er tydeligt nok.

Forestil dig, at du har en butik. På skiltet udenfor står der “Værktøj”.

Der kommer folk forbi der tror det er værktøj du sælger.

PRoblemet er bare, at du sælger hudpleje. Du rammer forkert med din kommunikation. Du får sagt noget du ikke skal sige.

Det er sådan det er med en misvisende visuel identitet og logo. Det fører tankerne steder hen, som de helst ikke skal.

Den går ikke. Logoet skal hjælpe kunden på vej i sine overvejelser. Det er et es du har i dit ærme, altid.

Hvad kan du gøre?

Det er aldrig for sent at få et nyt logo og ny visuel identitet.

Der findes masser af gode eksempler på ansigtsløft og rebrandings, og i virkelighedn behøver det ikke at ændre meget andet end det visuelle.

Siger du det forkerte med dit logo og visuelle identitet?

Så tag fat i mig her

Næste
Næste

5 logo designing fundamentals graphic designers won’t talk about